Tekster til web



   

▶ Man skal undgå at få sine brugere til at tænke, ifølge usability guru Steve Krug. Det kan skræmme dem væk. Men jeg er sikker på, at du er anderledes, kære læser. Klik på billedet og skift mellem de gode citater, der passer på emnet webtekster.

Du kan ikke bare genbruge din brochuretekst til din hjemmeside

En tekst til web er nødt til at være anderledes - og ikke kun på grund af de fysiske forhold. Brugerens hensigt og indre mentale tilstand må medregnes i formen og indholdet. Nogen gæster kommer for at fordybe sig, andre for at få et kort svar på noget, der lige er dukket op, nogle kommer for at købe noget helt specifikt osv.

Teksten er nødt til at tage hensyn til dette, da den ellers meget let modarbejder sit eget formål.

Webteksters vilkår

Forskning i brugeradfærd på hjemmesider viser nogle interessante ting som tekstforfatteren må tage i betragtning, som f.eks.

  • en baglyst skærm med takkede og små bogstaver (som skærme er flest) gør os trætte i ønjene og giver os direkte modvilje mod at starte på at læse kompakte tekster
  • brugerne læser ikke grundigt fra toppen og ned, de skimme og, punktlæser, inden de måske overvejer at gå i gang med teksten
  • brugerne undgår helt at tænke på andet end det umiddelbare center for deres opmærksomhed
  • grafik og overflødigt pynt kan bryde koncentrationen, og få brugeren til at forlade siden hurtigere.

Optimering af tekster på web

En webtekst skal derfor være let læselig og meget koncentreret. Den skal formidle sit budskab præcist og kortfattet, men dog fyldestgørende. For at tilpasse sig skimme-adfærden skal den have både korte sætninger og korte afsnit, gode overskrifter, punktopstillinger og andre tekniske fif.

Sprogtonen skal ramme sit publikum,og der skal fokuseres på hvilken værdi brugeren opnår ved at læse teksten. Budskabet skal være tydeligt uden at være pågående, og der må kun omtales meget får emner per side. Der må ikke ledes til andre emner eller sider inde fra hovedteksten, med mindre det er uddybende og relevant for emnet -det handler om ikke at forstyrre brugrens mentale flow.

Mennesker, maskiner, logik og følelser

Teksten skal arbejde med brugernes analytiske sans, menogså i allerhøjeste med underbevidstheden. En tekstforfatter skal kende sin psykologi, for trods den almindelig udbredte opfattelse, så er det i underbevidstheden og følelserne at fundamentet for et køb lægges. Se et par TV reklamer, hvis du tvivler på den påstand.

Men en tekst skal ikke kun have et intimt forhold til hjernens software, den skal også give en hed krammer til rigtigt software, nemlig Googles søgerobotter. En supersøgeoptimeret tekst er sjældent en tekst, der skaber et godt flow, der forfører til et salg. Udelades optimering kommer der ingen potentielle kunder, med optimering bliver de ikke kunder. Tekstforfatteren er nødt til at forholde sig til dette dilemma og kende vejen ud af det.

Nødvendigheden af hårdt arbejde

Du skal altså ikke tage for let på skrivearbejdet. Der er et forarbejde med at forstå dine kunder og matche dem. Det er også helt nødvendigt at måle, om dit arbejde bærre den frugt, du tror og så justere ud fra det, der læres.

Selv med ekspertisen på plads kan resultatet være uforudsigeligt. Derfor bruger de hårde drenge, f.eks. at lancere kampagner i to udgaver, der begge er optimerede efter bedste evne. Brugerne møder tilfældigt den ene eller den anden udgave de første timer eller dage af kampagnen og deres adfærd monitoreres intenst. Ud fra dette vælger man så den bedste for resten af tiden - eller finder på en helt tredie.

Hvem gider overhovedet læse tekst?

Google. Og folk, der leder efter meget specifik information. Noget fagligt. De fleste andre vil helst være fri. Med mindre teksten står på Twitter eller Facebook.

Jeg nævner det underligt nok her til sidst i en artikel om tekstskrivning til web. Men sagen er, at folk vil hellere se video, og de vil hellere lege med indholdet end at læse gammeldags tekst. Spil og interaktive animationer giver en bedre oplevelse og ofte også forståelse af et emne.

Skal du da droppe tekst? Nej, ikke endnu i hvert fald. Så længe søgemaskinerne kun forstår tekst, skal der tekst med. Tekst kan også stadig have betydning for mange brugere. Så bliv i traditionen, men overvej at tilføje mere video eller PodCast, for det er her fremtiden ligger.

Læs også om video som indhold  i artiklen Video, video….

Har du et spørgsmål eller en kommentar til dette emne?

Udfyld formularen herunder. Du får personligt svar og forbliver anonym.


Tekst: Ole Klintebæk
Animation: BEQ WEB