Google viser kun mobilvenlige sider på mobiler

Du kan være på vej til at blive usynlig i søgninger

Google har hidtil koncentreret sig om, at få alverdens hjemmesider til at levere godt indhold. Det er i Googles interesse, at de søgeresultater, de leverer, også tilfredsstiller deres kunders informationskrav. Hvordan siderne så ud og hvilke standarder, de overholdt, har tidligere ikke haft betydning. Det har ændret sig.

Mange går på nettet i dag med mobile apparater, der har mindre skærme og langsommere netforbindelser. Google ser det nu som sin interesse, at give disse brugere en bedre oplevelse.

Det første, der blev sat fokus på var hastigheden. Der har vanket strafpoint til sider, der er for langsomme til at dukke op. De sløve sider kommer bagest i søgeresultatlisterne.

Google går direkte ind og ser på betjeningsvenligheden af siderne. Skriftstørrelser, tilgang til links, sidernes mulighed for at skalere har haft stor betydning for placering i søgeresultater efter d. 21. april 2015.Mobilvenlige sider blev yderligere markeret som mobilvenlige i oversigten.

Ved udgangen af 2016 skærpes der yderligere ved, at indhold der ikke er mobilvenligt slet ikke vises til mobiler. Søgeresultater, der henviser til sider med gammeldags design, vises kun til gammeldags computere.

 

Mobilvenlig markering i søgeresultat
Mobilvenlige sider markeres i Google søgeresultater, når der søges på en mobil.
Ved udgangen af 2016 ventes det at være helt overflædigt, da gammeldags sider slet ikke komer med i søgeresultaterne!

 

Hvad skal du gøre?

For at gøre dit websted mobilvenligt  skal du sikre at:

  • Brugeren kan se og betjene siderne uden at skulle zoome ind. Det dur altså ikke bare at vise siden i en mindre udgave.
  • Link-tekster og knapper er så store, at de let kan betjenes med en voksen finger.
  • Siderne kan begynde at vise information efter få sekunder (helst kun 1!).

Det sidste stiller store krav til billedstørrelser, font-filer og scripts.

Skal du bygge en særlig mobilhjemmeside?

Det er sjældent en god ide, at bygge et websted udelukkende til smartphones parallelt med et site til pc'er.

For det første vil det i praksis betyde, at der bliver to websteder i stedet for et enkelt at vedligholde. Det websted, der ikke er mobil-optimeret, skal ligeledes for ikke at blive straffet i Google-resultaterne side for side henvise til de tilsvarende sider på mobil-webstedet. Da disse mobil-only løsninger har tendens til at være simplere og mindre i omfang, vil det blive en næsten umulig opgave.

For det andet, så viser undersøgelser, at mobil-kunder kræver at få adgang til det fulde websted. De vil kunne det samme på den store skærm på arbejdet, som med tabletten hjemme i sofaen og med mobilen i bussen. Ingen hovedfunktioner må mangle og navigeringen skal være genkendelig.

For det tredie viser praksis at en trediedel af mobilbrugerne alligevel ikke rammer det særlige mobile websted. Teknikken er simpelthen ikke godt nok.

Den bedste metode er at bygge eller ombygge dine sider til Responsive Web Design:

Responsive Web Design (RWD)

At teste for om gæsten bruger et bestemt apparat (Adaptive design) er et vedligeholdelsesmæssrigt mareridt, da bestanden af mobiler ændres konstant, som nye modeller rammer lommerne.

RWD er en særlig måde at designe hjemmesider på, så indholdet tilpasser sig skærmstørrelsen. Man interesserer sig ikke for hvilket konkret apparat, der aktuelt benyttes af gæsten, kun bredden af skærmen har vores interesse.

I praksis skalerer man i responsive web design tekst og billeder, udskifter måske billeder til mere lavopløste, præsentere menuen forskelligt så den tilpasser sig pladsen, ombryder siden i færre/flere spalter, samt udsætter load af visse funktioner indtil gæsten faktisk skal bruge dem.

Eksempel på resonsive web design
Eksempel på responsivt webdesing.Den store skærm til venstre har plads til en stor og kompleks menu i venstre side. I midten vises menuen først, når menu-ikonet aktiveres. Samtdigt begynder emner bunden at stable sig ovenpå hianden. Til højre i den smalle mobilskærmsbredde pakker billederne sig endnu tættere. Det er fuldstændig den samme side, der sendes ud i alle tre tilfælde. Den indretter sig blot på begavet vis efter forholdene.

 

Alt er endnu ikke 100% lykke på området. Der er selvfølgelig det sædvanlige bøvl med gamle browsere og uenighed om standarder - i sær, hvad angår billeder.At benytte RWD er heller ikke i sig selv en garanti for at være mobilvenlig i Googles øjne. Det skal laves rigtigt.

Men man kan gøre nok med RWD til at komme igang og nu gider Google altså ikke vente længere.

Så kontakt din udvikler - eller mig- og få et bud på, om dine sider kan gøres responsive eller om du skal i gang med en større ombygningsrunde.

Har du et spørgsmål eller en kommentar til dette emne?

Udfyld formularen herunder. Du får personligt svar og forbliver anonym.

Tekst: Ole Klintebæk
Foto: Shutterstock