Hvad er SEO - søgemaskineoptimering?

SEO tiltrækker kunder

SEO står for Search Engine Optimization eller Søgemeskineoptimering på dansk. Det drejer sig om den del af søgemaskinernes resultater, der ikke er betalte annoncer eller resultater, der danner en emneblok eller en svarblok. På engelsk kaldes det også Organic Search Results, hvilket på dansk er kommet til at hedde organiske søgeresultater  - selvom det direkte oversat burde hedde økologiske resultater.

Myterne om søgemaskineoptimering

Alle ønsker at ligge højt i søgeresultaterne, for så besøger brugerne dem, og så køber de deres varer eller budskaber lige på stedet - og det hele er fuldstændig gratis! Og er man lidt smart og lige drejer på de helt rigtige dimser i koden, så kommer man let og ubesværet foran alle de andre i søgemaskinen.

Der er en del forkert i de to sætninger, som jeg vil forklare i det efterfølgende. Men først er det vigtigt at forstå, at Google er på brugernes side i det organiske område og ikke de handlende.Det er meningen, at de handlende skal betale sig ind i AddWords - de små tekst annoncer omkring de organiske resultater.

Det er Google erklærede mål, at organisere vedens information og gøre den brugbar for alle (se Om Google). Det vil sige, de arbejder hen imod at samle information fra mange hjemmesider og give den information direkte brugerne fremfor at henvise til alle sider om et givet emne. Du vil altså få din side mindre direkte ekspoenret i fremtiden end nu. Indholdet vil blive planket af Google og vist frem sammen med inpiut fra andre sider.

Kvaliteten i indholdet har længe været vigtig for Google. Som det seneste trækker det ned, hvis dit site søges fra en mobil, men ikke er tilpas mobil-venligt (Google viser kun mobilvenlige sider på mobiler).

Google promoverer de enkelte hjemmesider gennem annoncer, de såkaldte AddWords. Det er her, de vil have dine kommercielle sider ind. Organiske lister er dead-end som markedføring i det lange løb. Indtil det mål er nået, er deres sigte at give brugerne resultater med størst relevans og den bedste kvalitet. Du kan hjælpe Google til at forstå dine sider bedre, ved at optimere dem.

'Det er bedst at ligge i toppen af listen'

Det er stadig bedst at ligge nummer 1. Imidlertid er brugerne ikke længere så tumbede som i gamle dage. De skimmer faktisk resultaterne inden de vælger at klikke sig ind på en side. Der er derfor stadig håb, hvis du ligger i de cirka fem første rækker i resultatet.

Ofte finder man fødte førstepladser. Nyhedsmedier og Wikipedia er ikke sådan at slå af førstepladsen, så her er en laverer placering, noget du må acceptere. De betalte annoncer ligger før og ved siden af de organiske resulter på resultatsiderne. Derfor kan der godt ligge AdWordsannoncer lige over de organiske resultater og gør dermed førstepladsen til for eksempel en visuel fjerdeplads. Der er ikke noget at gøre ved det. Der er en grund til at det er gratis.

Google kan finde på at indskyde resultater fra Googlemaps, billedsøgningen og slå information sammen fra flere sider og drysse det ind i toppen af resultaterne. Det bliver helt sikkert værre med tiden som Google selv skaber indhold.

Så, ja, det handler om at komme i top, men det kan være et umuligt mål.

New type of search results
Eksempel: En søgning på 'økologisk' gav en AdWoord annonce i top. Derefter kommer de tre første organiske placeringer, hvoraf Wikipedia typisk nok tager den ene. De næste må vente, for Google skyder lige lidt Googlemap information ind (der er tilpasset en bruger i Østjylland!) og en billedserie over emnet.

For at komplicere det yderligere, så ser brugerne efterhånden ikke de samme søgelister længere. Jo mere Google lærer om os ud fra vores gang på nettet, vores tidligere søgninger og lokalitetsdata, jo mere kan de skræddersy søgeresultatet til den enkelte bruger og jo mindre kontrol har du som SEO'er over, hvad de ser af dine tilbud.

'Du får automatisk klik ved at ligge i toppen'

Det er bestemt ikke sikkert. En vigtigt del af SEO går ikke ud på at give bedre placering i sig selv, men at gøre dit resultat værd at klikke på. Hvis du er i harmoni med brugerens intentioner og klart viser dette, så kan du klare dig overfor en højere placeret side med dårlig titel og manglede lokke-tekst.

Click appeal er et overset begreb af mange, der udfører SEO. Det er måske fordi, det ligger tættere på markedsføring, psykologi og den slags en computerkodning?

'De køber når de har søgt mig i Google'

Når brugerne kommer ind fra Google til din side, forventer de at se noget, der er relateret til deres søgning lige med det samme. Skal de søge, navigere, bladre eller til at overskue for mange tilbud- vips så er de væk igen. Konkurrenten er kun et klik væk. Hverken vejret, mangel på P-pladser eller busliner hindrer dem i at skride.

Det har måske ikke så meget med SEO og gøre ville nogen sige, men mere med analytic og webmetric. Alligevel er det afgørende, at du i SEO arbejdet tager hensyn til dette. Ellers er kræfterne spildte.

De sociale medier indgår heller ikke i den klassiske SEO fortolkning. Men din generelle webtilstedeværelse og dit ry har alligevel en del at sige. Dels kan det virke postivt i sig selv at sprede sig på flere platforme. Men tænk hvis en søgning på din side gav en masse negative resultater over eller nær søgeresultat for dig?

'Det handler om at være smart'

Der er kun én måde at vinde gode placeringer i længden på: Gør som Google siger.

Sørg for at dit indhold er udformet, så det giver værdi til brugerne og det kan forstås af Google. Hjælp til at formidle dette ved at optimere de rigtige parametre (Hent Googles vejledninger ).

Du kan læse en masse skrammel på nettet om, at stoppe din tekst fuld af nøgleord, udfylde meta-tags og købe en masse links ind til dine sider eller bytte med andre. Det virker ikke længere, og det har det ikke gjort i flere år nu. Der er 200 parametre på en side, Google ser på. De justerer deres programmer mere end 200 gange om året. Du skal virkelig følge med, hvis du vil udnytte huller i det.

Historien er fulde af tilfælde, hvor store og små hjemmesider pludselig falder drastisk i placeringerne i takt med Google opdateringer. Det betyder for mange en omsætningsnedgang af kaliber. Hvis de havde brugt pengene på at optimere fornuftigt og ikke gå kortfristet efter at udnytte huller i Googles algoritmer, ville de være bedre stillet.

Google vil vinde til slut. De har kapaciteten i form af penge og stjernemedarbejdere til at tvinge deres kvalitetspolitik igennem. Stol på det.

'Det er fuldstændig gratis'

Det er fristende at undgå AdWords høje priser på populære søgeord. Hvis man bare optimerer maksimalt med SEO, så er den vel hjemme, kunne man tro. Der er en lille sandhed i, at brugerne har større tillid til et organisk resultat end til en annonce. Det er også sådan,  at nummer 1 på den organiske del af listen i visse tilfælde vil få flere klik end den øverste AdWords annonce. SEO er godt.

Men det er altså ikke gratis - og slet ikke, hvis du er i krig med konkurrenterne på gode søgeord. Du skal nemlig enten selv putte mange timer i arbejdet eller købe en konsulent til det. Med vore dages opmærksomhed på SEO, er der intet der kommer uden en solid indsats. Alle vil op ad resultatstigen og du bliver ikke smidt derop ved et tilfælde.

Selv det at bevare din eventuelle høje placering kræver også en løbende indsats. De andre sover ikke, de arbejder på at hive dig ned. Du må forsvare dig konstant.

 

Har du et spørgsmål eller en kommentar til dette emne?

Udfyld formularen herunder. Du får personligt svar og forbliver anonym.

Tekst: Ole Klintebæk