Hvad er Joomla! cms?

Artikel editor

Joomla!

Bag dette jublende navn ligger et fuldstændig gratis program til at lave og vedligholde din hjemmeside med. Joomal! betyder noget i retningen af 'Kom så alle sammen!' på afrikansk, og det er netop filosofien bag dette CMS,

Joomla! er Open Source software. De vil sige grundkernen i Joomla! er udviklet af en frivillige programmører på internationalt plan og det er helt gratis at bruge.

Joomla! er ikke kun populært hos private, hvor gratis er vigtigt, men også hos professionelle hjemmesider. Det er blandt andet fordi, der er en stor tilbygningsmulighed af udvidelser og fordi CMSet støttes af professionelle udviklere og suportere.

Nemt at komme igang

Joomla! er let at få fat på og installere. Mange hosting-firmaer har ligefrem installering fra deres kontrolpanel, så du ikke skal downloade noget.

Med i pakken følger et demo-site, som du kan bruge til at lære Joomla! at kende med. Du kan hente andre færdige designs (templates) på nettet og komme igang rimeligt hurtigt.Der nyttige funktioner til at organisere data i menuer, kategorier og tags, søgning, brødkrummer, RSS feeds, login, bannere, blog, redirects, medie-styring og ikke mindst en rigtigt god sprogstyring.

Særlige funktioner kan installeres med plug-ins, der findes på nettet.

JED er et samlet sted for mere end 8300 plug-ins til Joomla! De er testede og har dokumentation osv.

Der er ting som event-booking, formularer, nyhedsbreve, kobling til Facebook, gallerier, ecommerce, backup og meget mere.

Udvidelserne er ofte gratis eller forekommer i en gratis basis-version, der kan udvides til en betalt udgave ofte til særdeles overkommelige priser.

Du kan også få udviklet design og funktionalitet, der lige passer til din hjemmesides behov, hos konsulenter som undertegnede.

Hvorfor vælge Joomla! fremfor andre Open Source CMS?

Der er heller ikke sikkert du skal det. Det kommer an på en analyse af dine behov. I sær den ekstra funktionalitet, du kan have brug for.

Den nærmeste konkurrent er vel WordPress, som er utroligt udbredt og populært især blandt private og mindre websteder. Det er lynhurtigt at begribe og komme igang med. Oprindeligt er det designet som et blog-system, og det er efter min mening som udvikler dets svaghed, hvis man vil lave 'rigitige' hjemmesider. Der er meget mere struktur over Joomla!s plugin systemer, set fra udvikler side. Det kan du selvfølgelig være ligeglad med - i starten.

Joomla! er på ingen måde svært at komme igang med. Men der er nogle begreber, man lige skal lære at kende. Disse begreber gør Joomla! så alsidigt og udvidbart, som det er, så det er bestemt indsatsen værd. Hvis Joomla! skulle have en svaghed overfor WordPress, så er det netop på blog-området. Her er WP kongen.

Mange udviklere af plugins laver deres produkter i både WordPress og Jooomla! udgaver. Alligevel er det godt at undersøge, hvilket CMS der samlet vil løse alle dine behov for funktionalitet.

Hvis alt er gratis, hvordan kan det så løbe rundt?

Hvordan tjener man penge som webudvikler på noget der er gratis? Det handler om at skabe en tiltrækkende platform, hvor man kan tjene penge på ekstraudstyret. Vi kender det fra andre steder. Printere er ikke open source, men en blækprinter sælges meget billigt, og pengene hentes ind på blækket. Bilforhandlere har ikke den store fortjeneste på selve bilen, men ekstraudstyr og dine kommende værkstedsbesøg bonner rent ind.

OK, open source miljøet er lidt mere idealistisk indstillet, men ideen er fundamentalt den samme. Forær kerneproduktet væk og tjen på ekstraudstyret. Open source kunder kan betale med frivillige donationer, annoncepenge kan komme ind fra webstedet eller dets fora, men ellers kommer pengene fra kurser, bøger, og konsulentopgaver samt skræddersyede udviklingsopgaver og den slags' ekstraudstyr'.

Er det ikke rissikabelt at binde sig til det?

Joomla! danner som Open Source CMS platform et miljø omkring sig af både frivillige og betalte personer, der sikrer dig bedre og ihvert fald billigere end et CMS bygget af et webbureau. Joomla! er et brand med en erfaringsbase og en kundebase, der ikke lige forsvinder ved et opkøb eller en finanskrise.

De tre mest populære Content Management Systemer (WordPress, Drupal og Jommla!) er faktisk open source og har dermed vist konceptet holder. Din sikkerhed for driftskulle være i orden.

Sikkerhed for hackere?

Der en helt anden rissiko ved at benytte populære systemer, det være sig CMSer, operativsysmer og andet IT. Mange spader forsøger sig med at hacke sig ind idem i forhold til mindre kendte systemer.

Hvis du har et hjemmelavet system eller et system fra en leverandør med en mindre kundebase, der har masser af huller i sikkerheden, så kan du i praksis være mere sikker mod hacking. Det skyldes hacking sker fortrinsvis med programrobotter, der scanner nettet automatisk, Opdager man en svaghed i et system er disse roboter den mest effektive måde at udnytte den på. Det er mere lukrativ at hacke milioner af sites på engang end at sidde og fedte med et par hundrede manuelt.

Open Source programmørerne arbejder på højtryk for at lukke huller, når de opdages. Men med det høje tryk på populære systemer, vil det gå galt indimellem.  I Joomla! 3 tjekkes der for opdateringer af både Joomla! selv - men også af dine plugins - hver gang, du logger ind eller passerer kontrolpanelet i dit administrationsarbejde. Du vil reelt tjekke flere gange dagligt på den måde. Hvis du vælger at ignorere disse notifikationer er det ikke Joomla!s skyld.

Har du et spørgsmål eller en kommentar til dette emne?

Udfyld formularen herunder. Du får personligt svar og forbliver anonym.